Grænselandet (sort rute)

En 16 kilometer lang rute, hvor du oplever Vejen, Askov, Skibelund Krat og Kongeåen med de historiske briller.

Kløverstier på mobilen

Rutens tema

Området omkring Vejen har altid været et strategisk kryds: Siden oldtiden har vigtige ruter krydset hinanden her. Ved Skodborghus byggede kongen en grænseborg, hvor Hærvejen krydsede over Kongeåen, som dannede den vigtige grænse til Hertugdømmet og senere til Preussen og Tyskland.

Også landskabsmæssigt ligger Vejen i et grænseland mellem tre landskabstyper på kanten af israndszonen.

I dag ligger Vejen fortsat i et infrastrukturelt kryds for transport og energiforsyning.

Ruten er tænkt til en cykeltur med tid til at stoppe undervejs og læse lidt om interessepunkterne undervejs. Langs Kongeåen cykler du på grusvej og trampesti.

Sort Kløversti i Vejen - rutekort

Banegård og stationsby

Jernbanen gjorde det muligt for Vejen at udvikle sig til en driftig industriby. Allerede før jernbanen kom til Vejen i 1874, var landsbyen i gang med at udvikle sig til et handels- og håndværksmæssigt centrum på egnen. Da Vejen fik en station på jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg, blev den placeret på en mark syd for den eksisterende landsby. Omkring stationen opstod en by tydeligt præget af industri. I starten af 1900-tallet voksede stationsbyen sammen med landsbyen. Banegården er fra 1917-18 i Bedre Byggeskik. Tæt på stationen blev Vejen Stationskro fra 1874 ombygget til Hansens Hotel i begyndelsen af 1900-tallet.

Hærvejen og underføringen

Nørregade-Søndergade er en del af den oprindelige hærvej, som løber nord-syd gennem Vejen Kommune. Hærvejen var den væsentligste nord-sydgående transportvej gennem Jylland fra oldtiden og helt op til jernbanens indførelse i Danmark. Efter stationen kom til byen, og industrien voksede frem med bl.a. Cikoriefabrikken Nørrejylland, Margarinefabrikken Alfa, maskin- og dampkedelfabrikken Mjølner, tagpapfabrikken Phønix, støberi, mejeri, blev det efterhånden et problem, at rangerende toge spærrede trafikken mellem Nørregade og Søndergade i lange perioder af dagen. Johannes Lauridsen foranledigede, at Vejen blev forbundet med Troldhede-Kolding-Vejen Jernbanen (1917-51), og at der samme år blev etableret en underføring under banen. Nu kunne trafikken glide uhindret og byen fortsat vokse.

Hærvejen og Halvvejshøjen

Et stykke mod øst ligger rester af Halvvejshøjen, der siden oldtiden markerede, at man nu var nået midtvejs på Hærvejen mellem Viborg og Flensborg. Gravhøje blev lagt på synlige steder, ikke kun for dem, der boede i området, men også for fremmede vejfarende folk. Ned gennem den nuværende Vejen by har der ligget en række af gravhøje, der syd for byen svingede vestover mod Foldingbro. Her har vigtige vadesteder eller broanlæg over Kongeåen sikkert været anlagt. Gravhøjene fra bondestenalder og bronzealder danner ofte rækker og lange linjer i landskabet, hvilket formodentligt viser, hvor vejene lå på den tid.

Miniby og Billingland

Foreningen "Vejen Miniby" bygger en kopi af Vejen by fra 1900 til omkring 1930 i målestoksformatet 1:10. Formålet er at vise, hvordan Vejen har udviklet sig fra stationsby til industriby. Husene opføres så autentisk som muligt, både omkring forhuse og baghuse, samt den "historie", der knytter sig til husene og deres beboere. Der lægges samtidig vægt på de gamle håndværkstraditioner, så intet er overladt til tilfældighederne. Billingland er en børnehave, der vægter det daglige udeliv meget højt. De har et stort område med vand, kanaler, sandstrand og dyr.

Genforeningsmonument

Udsmykningen af Vejen Kommunes rundkørsler skal gerne være stedsspecifik og trække elementer fra det omgivende landskab, stedets lokale historie eller aktiviteter op. For rundkørslen i Skodborghus-krydset er den oplagte historie Kongeåen som grænse til Hertugdømmet Slesvig, der efter 1864 kom under Preussen samt Genforeningen i 1920. Terrænet er formgivet, så det forestiller Kongeåen og dens bredder samt et bro-element, der symboliserer, at de to sider rækker mod hinanden og i fællesskab danner bro. På midterøens kantsten er teksten 'Genforeningen 1920' indgraveret. Fortællingen understreges af blålige urter i 'Kongeåen' samt af lyssætning på broen og nedlejret, svag blålig belysning i 'åen'.

Skodborghus

Her lå det kongelige slot Skodborghus fra omkring år 1200 til 1814. Første gang Skodborghus nævnes er i 1368, hvor den holstenske grev Gerts sønner belejrede borgen som led i de langvarige konflikter med kongen. På det tidspunkt var Skodborghus en kongelig residens, hvor blandt andre Valdemar Atterdag jævnligt opholdt sig. Skodborghus var et af de vigtigste toldsteder for den omfattende jyske studehandel ad Hærvejen i 1400-1500 årene. Senere blev Skodborghus almindelig herregård, og i løbet af 1600-tallet forfaldt den og blev forpagtergård under hovedgården Estrup. I 1814 var Skodborghus en ruin og blev revet ned. Mindestenen er udført af Niels Hansen Jacobsen i 1932.
Kongeåstifolderen

Grænsekontrolsted

I 1864 blev Kongeåen grænse mellem Danmark og Preussen og Skodborghus grænsekontrolsted. Det danske toldvæsen lejede aftægtsboligen til Skodborghus Kro til toldsted. Huset lå ned til åen men var ikke klar til indflytning, så det første år lå toldstedet på kroen. I 1900 flyttede det danske toldvæsen til et nyopført hus, cirka 50 meter nord for åen. Begge huse findes stadig. Det tyske toldvæsen flyttede først ind i et lille hus cirka en halv kilometer syd for grænsen. I 1896 flyttede det til et nyopført hus tæt på grænsen. Huset rummede også bolig for to toldbetjente med familier. Dette hus eksisterer endnu, mens det første toldsted blev revet ned omkring 1925.

Sortehøj og Sortevej

Fra Haderslevvej går der en gammel sandvej syd for åen fra Skodborghus mod Ribe, Sortevej. Et lille stykke nede ad vejen ligger Sortehøj gemt i skoven. Hærvejen følger vandskellet og den jyske højderyg, skabt af forrige istid. Derfor har det givet mening at trafik i nord-sydgående retning har ligget her, hvor der var færrest vådområder at krydse. Langs denne højderyg ses endnu lange rækker af gravhøje fra yngre stenalder og/eller bronzealder. Området omkring det nuværende Vejen har siden Ældre Bronzealder været bebygget. Hærvejen har krydset Kongeåen ved Skodborghus og den store trafik har bragt overskud og aktivitet til området.

Sundbøl Plantage

Sundbøl Plantage eller Skodborg Kommuneplantage blev ryddet under Anden Verdenskrig, da tyskerne skulle bruge tømmer til at afstive pansergraven. Gudrun-stillingen, som pansergraven blev kaldt, var en forsvarsstilling fra Kolding til Ribe som værn mod et allieret angreb nordfra. Pansergraven var en slags voldgrav, der skulle stoppe tanks og blev suppleret af afspærringer, skyttegrave, løbegange og stillinger til maskingevær, mortér og kanon.

Engvandingsanlæg - rester

Her langs med Kongeåen løber der på den sydlige side af åen en engvandingskanal, afgrænset af et dige ud mod selve åløbet. Syd for parkeringspladsen er et gelænder, og herfra kan du følge en sti langs grøften, der bliver mere tydelig et stykke efter de to shelters. Engvanding er en gammel form for kunstvanding. Kanalen stammer fra 1870'erne og er otte kilometer lang. Ved Knagmøllen, der ligger cirka tre kilometer mod øst, var der en opstemning af åen, og efter møllen ledtes vandet ud i en kanal. Vandet brugtes til at vande de lavtliggende engarealer mellem kanalen og åen gennem et fordelingssystem af grøfter. Vandet var næringsrigt og gjorde, at høudbyttet blev større, og man derfor lettere kunne klare sig gennem vinteren.

Frihedsbroen

Broen hen over Kongeåen hedder Frihedsbroen, fordi den ligger lige ved siden af huset Friheden. Kloppenborg fra Københoved byggede huset, vejen og en bro over Kongeåen, for at komme over til huset. Broen var oprindelig en spinkel træbro, man skulle krydse til fods. Under 1. verdenskrig var den gamle træbro savet over, så man ikke kunne bruge den. I 1922 blev den erstattet af den nuværende solide betonbro. Bemærk gelænderets rød-hvide farver - en rest af de dansk-nationale symboler. I perioden 1865-1920 krydsede sønderjyderne over Kongeåen her, når de skulle til møde i Skibelund Krat.

Hærvejen møder Kongeåen

I Vejen Kommune møder Hærvejens forgrenede forløb Kongeåen. Området har gennem det meste af oldtiden og historisk tid været et kommunikativt og trafikalt knudepunkt. Strækket fra Vejen by og til Øster Skibelundvej kan være et af de steder, hvor man har drevet kvæg sydpå ad Hærvejen. I landskabet ses en forholdsvis synlig slugt ved Øster Skibelundvej og lige vest for Skibelund Krat. Der er fundet to gamle vadesteder øst og vest for Frihedsbroen. I området er der registreret fem nord-sydgående hulveje, der løber ned mod Kongeåen, muligvis fra vikingetiden eller yngre jernalder. I sen vikingetid og middelalder blev Skodborghus det vigtigste kryds mellem Hærvejen og Kongeåen.

Friheden

H. D. Kloppenborg var bonde i Københoved og efter nederlaget i 1864 blandt de dansksindedes bannerførere. Han var indædt modstander af den politik, som preusserne førte i Slesvig. Han ejede jord på den danske side af åen og byggede i 1870 et solidt kampestenshus som tilflugtssted og kaldte det 'Friheden'. Her kunne han være i fred for de preussiske myndigheder og læse danske aviser. Han malede dannebrogsflag over døren og rejste en flagstang, så han kunne lade Dannebrog veje til irritation for grænsevagterne. Huset skulle også have været midlertidigt tilflugtssted for unge sønderjyder på flugt fra tysk militærtjeneste eller de preussiske myndigheder.

Skibelund Efterskole

Da hertugdømmerne i 1867 blev en del af det preussiske kongerige efter nederlaget tre år før, fik det betydning for undervisningen syd for grænsen, hvor dansk kom under stigende pres. Skibelund Efterskole blev oprettet i 1874 som Skibelund Friskole. Eleverne kom fra begge sider af Kongeåen, og de sønderjyske elever boede på skolen. I 1884 blev det forbudt sønderjyske børn i den skolepligtige alder at gå i skole i Danmark, og Skibelund Friskole blev omdannet til Skibelund Efterskole. Skolen blev en vigtig brik i den nationale kamp. Her fik unge sønderjyder undervisning i dansk sprog og kultur som en tiltrængt modvægt til undervisningen i den preussiske folkeskole.

Skibelund Krat

Skibelund Krat var tidligere et vigtigt mødested for nationalsindede danskere. Fra 1865 og omkring 100 år frem dannede det rammen om velbesøgte grundlovsmøder. Indtil 1920 var kampen for danskheden i Sønderjylland i fokus. Det er også en monumentpark; omkring festpladsen i Skibelund Krat står en række mindesten for mænd og kvinder, der deltog aktivt i den nationale kamp, som blev udkæmpet fra Skibelund Krat. Kunstværkerne Modersmålet og Magnusstenen står på skrænten i Skibelund Krat. Stenene var betydningsfulde meningsbærere i den nationale kamp, og det var vigtigt, at de kunne ses fra den tyske side af Kongeåen. Skibelund Krats historie er uløseligt knyttet sammen med Sønderjyllands historie, Kongeåen som grænse og højskolerne Rødding og Askov.

Mannehøj/Kongeengen

Siden Ældre Bronzealder har der boet mennesker i området omkring Vejen, som ligger ved vandskellet og den jyske højderyg. Placeringen har givet trafik gennem området og skabt aktivitet. Ved Mannehøj har der boet mennesker på samme boplads gennem 1500 år fra omkring 2200 f.Kr. (sen bondestenalder) til omkring 700 f.Kr. (sidste del af bronzealder). Formentligt har en eller to gårde gradvist afløst hinanden gennem perioden. Ved Kongeengen er der blandt andet fundet spor efter fem huse med nedgravet gulv fra bondestenalderens slutning (2350-1700 f.Kr.), tre treskibede langhuse fra ældre bronzealder (1700-1100 f.Kr.) og mindst to små langhuse fra yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.).

Askov Højskole

Askov Højskole blev grundlagt i 1865 efter nederlaget ved Dybbøl i 1864 og ny national grænse ved Kongeåen. Højskolen startede som en videreførelse af verdens første højskole i Rødding, da tre unge lærere herfra lejede et stuehus i Askov. Lærerne var Ludvig Schrøder, Heinrich Nutzhorn og Rasmus Fenger. Der blev undervist i både åndelige og praktiske emner. Schrøder var fortaler for, at højskolen skulle stå for folkelig oplysning om hele menneskelivet. Højskolen skulle være en skole for hele folket, ikke kun bondestanden. Askov Højskole skabte rum for nytænkning og fik stor betydning for både andelsbevægelsen, demokratiet, egnens udvikling og vores moderne skolesystem. Mange fremtrædende folk har gået på Askov Højskole gennem tiderne.

Askov Kirke

Sidst i 1800-tallet dukkede ideen om en valgmenighed i Askov op. Poul la Cour brændte for tanken og tog initiativ til at stifte valgmenigheden. Askov Kirke er opført som valgmenighedskirke i 1899 og blev indviet i 1900. Kirken er bygget af røde teglsten med skifertag og er tegnet af arkitekt Rolf Schroeder. Inspirationen kommer fra Italiens treskibede basilikaer. I 1972 blev kirken almindelig folkekirke som filialkirke i Malt Sogn. I 1986 blev Askov selvstændigt sogn og kirken sognekirke. Kirkegården rummer gravsteder for en lang række centrale personer i og omkring Askov Højskole.

Vejen Kirke og landsby

Den nuværende kirke er opført i 1896 som erstatning for den gamle romanske kirke fra 1200-tallet. Jernbanen kom i 1874 og medførte, at Vejen udviklede sig fra landsby til stationsby og voksede sydpå. Det begyndte at knibe med pladsen i kirken, og en ny og større kirke i nyromansk stil blev bygget med genbrug fra den gamle kirke. Det meste af inventaret stammer fra den gamle kirke. På kirkegården er den gamle kirkes grundplan markeret med lave hække, og der er en mindesten. Kirkegården rummer en del gravsten af Niels Hansen Jacobsen og rester af to oldtidsgravhøje. En af dem er i dag kun af en svag forhøjning, der anvendes til urnebegravelser.

Landskabeligt grænseland

Også naturgeografisk tegner Vejen Kommune sig som et grænseland mellem tre forskellige landskabstyper. Hovedstilstandslinjen for isens udbredelse i sidste istid strækker sig ned gennem den østlige del af kommunen, som dermed adskiller sig fra resten. Den vestlige del er præget af bakkeøer og hedesletter, men med den forskel, at den nordligste del (cirka nord for motorvejen) er langt mere sandet og arketypisk "vestjysk" end den sydlige del. Her er der en korridor af leret jord tværs over halvøen, som siden oldtiden har givet nogle helt særlige forhold for landbrug og bebyggelse. I Vejen findes skellet mellem lerede bakkeøer mod vest og sandede mod øst i en nord-sydgående linje cirka langs Fasanvej/Vester Allé/Søndergade. Beboere fortæller, at planterne gror dobbelt så stærkt i haverne mod vest som mod øst.