Energi og ånd (rød rute)

Rutens tema:

Vejen-området er og har længe været centrum for kreativ energi. På denne rute kan du opleve energien, både fra geniet Poul la Cours vindmøller, og den energi, der kommer af at samle fremsynede og videbegærlige mennesker på Askov Højskole.

Energi og fremsynethed har også præget den driftige Johannes Lauridsen, som var en afgørende drivkraft i udviklingen af Vejen til stations- og industriby. Du kommer også forbi flere steder, hvor du kan bruge din krops egen energi.

Banegård og stationsby
Johannes Lauridsen
Grønvangsparken
Vejen Idrætscenter
Frihedskæmpergrav
Fredede diger
Askov Højskole
Askov Højskoles bygninger
Poul la Cour Museet
Jenny la Cours Væveskole
Askov Sløjdskole
Askov Forsøgsstation
Gormsvej - leg og motion
Gammelt elektricitetsværk
Troldespringvand

Kort over den røde Kløverstirute i Vejen

Banegård og stationsby

Jernbanen gjorde det muligt for Vejen at udvikle sig til en driftig industriby. Allerede før jernbanen kom til Vejen i 1874, var landsbyen i gang med at udvikle sig til et handels- og håndværksmæssigt centrum på egnen. Da Vejen blev en station på jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg, blev den placeret på den driftige erhvervsmand Johannes Lauridsens mark syd for den eksisterende landsby.

Vejen Stationskro fra 1874 blev i starten af 1900-tallet ombygget til Hansens Hotel. Omkring stationen opstod en by tydeligt præget af industri. I starten af 1900-tallet voksede stationsbyen sammen med landsbyen. Troldhedebanens anlæggelse i 1917 betød, at den gamle banegård blev erstattet af en smuk bygning i Bedre Byggeskik tegnet af arkitekt Heinrich Wenck, arkitekten bag Københavns Hovedbanegård. Stationsbygningen er fredet og den eneste provinsstation i hvidpudset murværk.

Johannes Lauridsen

Busten foran stationsbygningen er udført af Niels Hansen Jacobsen og viser Johannes Lauridsen, som var en afgørende drivkraft for byens udvikling. I årtierne omkring år 1900 var der fuldt drøn på udviklingen i Vejen. Johannes Lauridsen var en foretagsom og driftig mand. Han ejede gården Grønvang sydvest for stationen. Ud over at være en foretagsom forretningsmand kom han i Landstinget for Venstre i 1907 og blev nationalbankdirektør i 1908. Han var hovedmanden bag oprettelsen af blandt andet A/S Margarinefabrikken Alfa, Sydjysk Telefonselskab, Vejen Private Kost- og Realskole og A/S Phønix.

Til top

Grønvangsparken

Mod syd ligger villaen Brejdablik fra 1912. Den blev bygget som bolig for købmand Peter Lauridsens familie. Peter var søn af Peder Lauridsen og halvbror til Johannes Lauridsen. Brejdablik blev placeret på et højt punkt og havde frit udsyn mod Kongeådalen og Skodborg. Mod nord ligger Grønvang, som var hjem for Johannes Lauridsen. Her startede han cikorietørreri - cikorie blev brugt som kaffetilsætning - i 1878, og det blev starten på hans iværksætteri i industribranchen.

Der er planer om at udvikle Grønvangsparken til et aktivitetsområde som en del af oplevelsesforløbet 'Sporet i Vejen'. Den røde kløverrute følger Sporet fra Vejen Kunstmuseum til Askov Dam. Sporet er markeret med røde elementer. Igennem Grønvangsparken videregives leveråd fra unge og ældre i Vejen; blandt andre har Knudepunktet deltaget.

Vejen Idrætscenter

Vejen Idrætscenter tilbyder en lang række faciliteter og aktiviteter. Der er springhal, svømmehal, ketchersport, fitness og meget andet. Vejen Idrætscenter lægger vægt på at samle idræt, sundhed og kultur til gode oplevelser, og stedet gør det let at være aktiv. Hver dag, 365 dage om året, er Vejen Idrætscenter fyldt af aktivitet og bevægelse. Her kommer brugere i alle størrelser - børnehaver, sportsklubber, foreninger, konferencegæster, turister med overnatning og lokale borgere. Skal batterierne lades op, er der saunagus og afslapning i et dejligt helseområde med varmtvandsbassin og dejlig mad i Sportscaféen. Du er velkommen i cafeen, selvom du ikke bruger resten af centret.

Til top

Frihedskæmpergrav

Den 16. april 1945 ville Askov-gruppen udføre en sabotageaktion mellem Andst og Vejen. Peter Cornelius Madsen og Hans Torkild Hansen cyklede sammen med Sven Nielsen mod Skodborghus, men de så tyske soldater og vendte om. Soldaterne fulgte efter og dræbte Hans og Peter og sårede Sven, der sad fængslet de sidste dagen af krigen. SS-soldater overtog sagen fra soldaterne, som ikke var fra Vejen-garnisonen.

Den tyske kommandant i Vejen, løjtnant Steim, var villig til at overdrage ligene til begravelse, men Gestapo beordrede dem begravet et hemmeligt sted. Steim fik præsten i Askov til at udpege et "hemmeligt sted", og de blev enige om Grønvang Skov, hvor de blev begravet i hemmelighed den 18. april. Dagen efter lyste præsten velsignelsen over stedet og bad Fadervor. Den 10. maj blev de officielt begravet i skoven. Gravstedet blev indviet som en del af Vejen Kirkegård i juni 1945.

Fredede diger

Skoven er fredskov og ved skoven ligger fredede diger med velvoksne egetræer. I alt er 4,7 kilometer egehegn mellem Askov og Vejen fredet. De bevoksede diger er karakteristiske for egnen omkring Askov. Digerne markerede markskellene og blev beplantet for at give læ. Digernes historie går tilbage til udskiftningen af Askov i 1794. Før udskiftningen havde bønderne drevet deres jorde i et dyrkningsfælleskab. Nu fik de deres jorde samlet og kunne dyrke jorderne individuelt. Digerne markerede skellet mellem de enkelte marker.

Til top

Askov Højskole

Askov Højskole blev grundlagt i 1865 efter nederlaget ved Dybbøl i 1864 og ny national grænse ved Kongeåen. Højskolen startede som en videreførelse af verdens første højskole i Rødding, da tre unge lærere herfra lejede et stuehus i Askov. Lærerne var Ludvig Schrøder, Heinrich Nutzhorn og Rasmus Fenger. Der blev undervist i både åndelige og praktiske emner. Schrøder var fortaler for, at højskolen skulle stå for folkelig oplysning om hele menneskelivet. Højskolen skulle være en skole for hele folket, ikke kun bondestanden. Askov Højskole skabte rum for nytænkning og fik stor betydning for både andelsbevægelsen, demokratiet, egnens udvikling og vores moderne skolesystem. Mange fremtrædende folk har gået på Askov Højskole gennem tiderne.

Askov Højskoles bygninger

Højskolen består af flere forskellige bygninger fra forskellige tidspunkter. Hovedbygningen er fra 1950'erne og omfatter indgang, tårn, avislæsestue, kontorfløj, spisesal, køkken og forstanderbolig. Tårnets klokkespil spiller hver dag kl. 8, 12, 15 og 21. Festsalen er opført i 1935. I 1898 blev Hvide Hus bygget og rummede lærerbolig, bibliotek og undervisningslokaler samt elevværelser. I 2016 blev Hvide hus moderniseret og indrettet til undervisning. Foredragssalen er en firkantet bygning, der rummer en ottekantet sal. Det giver plads til to trekantede vindfang og to trekantede depotrum.

Til top

Poul la Cour Museet

Også kaldet dansk vindmølleindustris vugge. Poul la Cour fik statsstøtte til at opføre en forsøgsmølle, der stod færdig i 1891. Han opfandt kratostaten, der udjævnede variationerne i vindhastighed samme år. Han lagrede elektricitet ved at anvende den til elektrolyse og lagrede brint og ilt i store tanke. Brint og ilt blev ført til højskolen i rør, og brintlys oplyste fra 1895 til 1902 Askov Højskole. I 1897 fik han statsstøtte til at opføre en ny og større mølle. Her eksperimenterede Poul la Cour med at udvikle den ideelle møllevinge. I 1904-1914 blev der uddannet landelektrikere her.

Jenny la Cours Væveskole

Jenny la Cour var medforstander på den udvidede højskole for piger, der lå på Veum. Hun købte i 1886 Veum og udvidede med et anneks. I 1889 oprette hun et kursus i vævning på Askov Højskole og ville genoplive den danske vævetradition. I 1895 blev der bygget et vævehus i haven på Veum, og kurserne blev afholdt her, også efter Marie Ravn overtog i 1925.

Til top

Askov Sløjdskole

Sløjdskolen blev oprettet 1886 af lærer Søren Meldgaard. Hans mål var at give eleverne en pædagogisk undervisning i sløjd efter det svenske system Näss-sløjden. Værkstedet lå i starten i et træhus, og eleverne boede privat rundt omkring i Askov. Der var både sløjd- og husflidskurser på skolen. I 1889 blev der bygget et grundmuret stuehus, så eleverne kunne bo på skolen. Huset indgår som underetagen af den nuværende bygning. Efter Meldgaards død i 1894 flyttede husflidskurserne, og der var frem over fokus på sløjd. Der var efterskole for drenge om vinteren og sløjdlærerkurser om sommeren. Efterskolen lukkede i 1963, og i dag hører amatørscenen "Sløjdscenen" til her.

Askov Forsøgsstation

Siden 1885 er der lavet gødningsforsøg på forsøgsstationens marker. Først i privat regi af højskolelærer Frederik Hansen, som fik statsstøtte til forsøgene. I 1893 blev der oprettet en statslig forsøgsstation på Frederik Hansens gård, og han blev forsøgsleder og planteavlskonsulent for Jylland. Askov Forsøgsstation er unik på verdensplan, fordi der siden 1885 kontinuerligt er lavet gødningsforsøg her. Ingen andre steder har man en så lang række af ubrudte gødningsforsøg på de samme marker.

Til top

Gormsvej - leg og motion

I det grønne område mellem Hvedevænget og Gormsvej kan du brænde energi af på en tarzanbane med to forskellige sværhedsgrader og mange forskellige udfordringer, bakkelandskab og motionsredskaber som ribbe, mave-rygtræningsbænk og fodledstræner. På en stor vippeplade kan du eksperimentere med balancepunktet i forhold til vægten af de mennesker der står på pladen. En 'fiskeruse' kan bruges både som slappe-af-sted og 'hamster-hjul'. Syd for legepladsen holder spejderne til ved siden af børnehaven. Nord for legepladsen - på det gamle Gormsvej Stadion - vil en ny og spændende bolig-bydel vokse frem i de kommende år.

Gammelt elektricitetsværk

Vejens første offentlige elektricitetsværk blev oprettet i 1903 af Christian Ingversen. Værket, som lå på hjørnet af Lindegade og Nørregade (i dag Sport 24), var privatejet. Det var et jævnstrømsværk, og energikilden var en gasmotor. Elværket var en succes, kundeunderlaget steg hurtigt, og i 1913 købte Vejen Kommune værket. Få år senere var værket blevet for lille, og i 1922 besluttede Vejen Kommune derfor at bygge et nyt elværk (Lindegade 10, hvor Café Noget Særligt ligger i dag). Igen et jævnstrømsværk, men energikilden var denne gang en dieselmotor. Elværket blev nedlagt i 1960'erne.

Til top

Troldespringvand

I 1923 lavede Niels Hansen Jacobsen et springvand, der skulle fungere som kølebassin til det nye elektricitetsværk i Vejen. Han satte en ny afstøbning af sin skulptur "En Trold, der vejrer Kristenkød" midt i et bassin omgivet af de vandspyende tudser og drager eller øgler, der blev modelleret i beton direkte på stedet. Springvandet fungerede dengang året rundt med det varme vand fra elektricitetsværket og var et unikt syn. Passerede man springvandet en kold vinterdag, kunne trolden opleves indhyllet i en tæt tågedis eller pyntet med mægtige istapper; troldens vinterpels. I 2008-9 blev betontudser og -drager genskabt i bronze og fontænen genopbygget.

Til top