Cykelrute 6: Bække-Gesten

Tag på en 22 kilometer lang cykeltur fra Bække til Stavshede Plantage, Læborg, Hundsbæk Plantage og tilbage til Bække.
Du kan finde ruten på zoombart kort i VisitVejen Appen under Oplevelser > Digitale guider > Cykelruter - digitale guider. 
Ruterne er ikke skiltede, og på nogle ruter kan der være grusveje. 

Cykelrute 6: Bække-Gesten. Billedet viser en 22 kilometer lang rute fra Bække til Stavshede Plantage, Læborg, Hundsbæk Plantage og tilbage til Bække. 

1. Bække Kirke og runestenen

Runestenen ved Bække Kirke blev fundet i 1807, da en ny port skulle anbringes i kirkegårdsdiget, hvor stenen stod skjult. Indskriften lyder efter runologen Erik Moltke: ”Tue, Ravns ætling, og Funden og Gnyple, de tre gjorde Thyres høj”. Det kan måske være dronning Thyra i Jelling, der er tale om. I så fald er runestenen fra omkring år 925.

På den vestlige gavl af konfirmandhuset hænger Ursula Munch-Petersens 3,4 meter høje keramikrelief; ”Hærvejens tidstavle”, der viser karakteristiske planter og redskaber fra udvalgte perioder fra kridttiden til nutiden, for at gøre den moderne hærvejsrejsende mere nysgerrig på natur og arkæologiske fund langs Hærvejen.

2. Klebæk Høje

Klebæk Høje er et fredet oldtidsminde af stor betydning. Dette historiske monument består af to store bronzealderhøje og en 45 meter lang skibssætning med en runesten i veststævnen. Indskriften oversættes: ”Revne …gjorde disse kumler ….efter Viborg sin moder”. Teksten rummer forkortelser, som minder om svenske indskrifter. Meningen må tolkes, at en eller to personer har rejst et dødeminde efter deres moder, Viborg. Kortformen ’aft’ for ’efter’ tyder på Jellingtid. Ved udgravning i 1957 blev der fundet tydelige spor af gamle vejforløb tværs over Klebæk Høje.

3. Hamborggårdstenen

Hamborggårdstenen er interessant på to områder; geologisk og historisk. Stenen vejer cirka 50 tons og er ført hertil med isen fra Ålandsøerne i Finland for 20-25.000 år siden. Ligesom Tirslundstenen er folkesagnet om kong Harald Blåtand, der engang ville slæbe en stor sten til sin mors grav i Jelling knyttet til stenen. Harald blev afbrudt, fordi han fik melding om, at hans søn Svend Tveskæg havde gjort oprør mod ham.

4. Afstikker til Tranekær Mose

Mosen er et såkaldt dødishul dannet af en smeltet isblok fra sidste istid. Under besættelsen blev de nuværende moser dannet ved tørvegravning. Da man udgravede tørv, fandt man i mosen blandt andet et meget velbevaret hoved af en urokse, men også dele af bævere og kronhjorte dukkede op under tørvegravningen. Under krigen fandt man også birkemusen, et meget sjældent pattedyr i Danmark. I dag er der gedder i mosen, der trives godt i det svovlholdige vand. 

5. Staushede Plantage

Staushede Plantage er en typisk plantage med en overvægt af nåletræer og lige veje, som krydser igennem plantagen i et kvadratisk mønster. Plantagen er på 319 ha og grænser op til Tranekær Mose og danner dermed ramme om et rigt fugle- og dyreliv. Som navnet Staushede fortæller, har stedet været præget af hede inden plantningen i 1880’erne. Jorden var af ringe værdi og kun beboet af fattigfolk, som havde lejet et par jordlodder af Vester Gesten gårdmændene.

Det var nogle af de fremtrædende gårdmænd, som kom på idéen om at stifte et aktieselskab og tilplante. Der var stiftende generalforsamling den 29. januar 1880, og navnet på selskabet blev Beplantningsselskabet Staushede. I dag er plantagen stadig et aktieselskab.

6. Læborg – Runestenen

Runestenen ved Læborg Kirke er oprindeligt fundet jordgravet i ”Dronningehullet” et stykke nord for kirken og er senere bragt ind ved indgangen til kirken. Oldgranskeren Ole Worm omtaler allerede i 1600-tallet Læborgstenen. To runelinjer ender hver med en indristet Thorshammer. Oversat lyder indskriften: ”Tue, Ravns ætling, huggede disse runer efter Thyre sin ’dronning’” (sin drots hustru).

7. Hundsbæk Plantage og Fru Mettes Bjerg

Denne plantage skiller sig ud fra de andre plantager på egnen, da den er kuperet og har en blanding af løv- og nåletræer. Her findes et rigt fugle- og dyreliv.

I plantagen findes Fru Mettes Bjerg, som strækker sig 91 meter over havets overflade. Efter løvspring aftager udsigten noget fra bjerget. Men i 1800-tallet, hvor bakkerne var lyngklædte, sagde man, at man kunne se 18 kirketårne derfra. Fru Mettes Bjerg ligger meget tæt på Hærvejen. Med kun en lille afstikker fra Hærvejen kan man få et fantastisk overblik over landskabet. Den store forskel på landskabet mod vest og mod øst, som skyldes hovedstilstandslinjen under sidste istid, vil fra udkigstårnet kunne opleves så tydeligt som kun få andre steder i Danmark.

Hvor navnet Fru Mettes Bjerg kommer fra, findes der mange sagn omkring. Alle sagn involverer den nærliggende hovedgård Hundsbæk. De fortæller om Mette, længsel og stævnemøder i dølgsmål. Et sagn fortæller også om en underjordisk gang fra Hundsbæk til ”bjerget”. Det var lokale landmænd, som tog initiativ til at stifte et aktieselskab og tilplante hedebakkerne. Der var stiftende generalforsamling den 14. september 1889. Aktiestørrelsen var på 50 kroner, som dog kunne betales over en tiårig periode med fem kroner årligt.