Skip til hoved indholdet

Skelhøj

I oldtiden var Kongeåen den vigtigste transportvej. Derfor findes mange gravhøje nær åen.

Skelhøj ligger i et knudepunkt, hvor oldtidens færdselsårer til lands og til vands krydsede hinanden. For 3700 til 3100 år siden blev der her opført 26 gravhøje, hvoraf flere har været over 30 meter i diameter.

Skelhøj er den største af disse med sine 7 meter i højden og 30 meter i diameter. Med en form som en isbombe med forholdsvis stejle sider på højens nederste del, er højen ganske markant i landskabet. Sammen med Rishøj og Storhøj, som også ligger ved stisystemet, der fører rundt i området, har højene udgjort et større monumentalt gravkompleks med stor opmærksomhedsværdi i bronzealderen.

Neden for Storhøj er der bord-/ bænkesæt med en storslået udsigt over Kongeådalen.

Tidskapslen Skelhøj

En udgravning af Skelhøj gav indsigt i, hvordan højen blev opført. Den er bygget af græstørv med græsset nedad og opført i sektioner af forskellige arbejdshold. Midten af højen har været beskyttet af en jernkappe, der har bevaret planter og insekter i græstørvene.


Se hele folderen 'Naturperler i Vejen Kommune'

Skelhøj-rundturen

På rundturen ved Skelhøj oplever du den brede ådal, naturenge og egekrat. Du krydser Kongeåen via en af de store broer med en spændvidde på 20 meter. Shelterpladsen ned til åen er et godt sted at nyde madpakken. 

Skelhøj

  • Parkering ved Vesterbyvej  49, Føvling eller Villebøl Bro, Ribevej 66a, 6683 Føvling
  • Rutens længde er 3,4 kilometer
  • Der er vand og toiletter ved Villebøl Bro

Links

Se hele folderen 'Naturperler i Vejen Kommune'
Se mere om rundtur ved Skelhøj på Kongeaastien.dk
Læs om Skelhøj på www.visitvejen.dk

Charlotte Thomsen

Skole, Kultur & Fritid

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 26-07-2024 14.31

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen

Telefon: +45 79 96 50 00

Links