Cykelrute 7: Skodborg

Cykelrute 7 Skodborg. Billedet viser en 30 kilometer lang cykeltur fra Skodborg, Skodborg Skov til Københoved og Københoved Skov og retur.

1. Skodborg Kirke

Kirken består af et romansk skib fra 1150-75, gotisk korforlængelse og våbenhus samt korsarme fra 1858-59. I 1690 blev kirken ramt af en voldsom brand, som lagde både kor og skib i aske. Ved genopbygningen blev der brugt mursten fra Riberhus.

Som alterprydelse bruges nu et korbuekrucifiks fra omkring 1250. På alterbordet er lysestager fra Københavns bagerlav med løver og bagerbrød. I muren på tårnets vestside sidder indmuret et hoved af granit. Kirken har en usædvanlig romansk granitdøbefont, som dog er noget forvansket af en ophugning i 1922; den viser tre dansende skikkelser i lange kjortler.

2. Pilgrimshytten i Skodborg Skov

I forbindelse med etableringen af Pilgrimsruten, en Hærvejsvandrerute fra Vejen til Rendsborg i Tyskland, har man opstillet en læhytte i Skodborg Skov med borde og bænke. Den karakteristiske form på hytten er inspireret af kirkebygninger. Folder omkring Pilgrimsruten kan købes på turistkontorerne.

3. Toftlundgård

”Toftlundgaard” er en af Langetveds gamle store gårde, hvis ejerforhold kan føres tilbage til år 1600. Det imponerende stråtækte stuehus ses bedst fra Toftlundgårdvej op gennem haven. En stor del er bygget før år 1800, østenden senere.

4. Skrave Kirke

Skrave Kirke siges at ligge midt i vejen, ”met i æ vej lisom Skraw kjerk”. Den ligger mellem Københoved og Langetved og har som naboer kun Skrave mejeri og et par huse. Højt på korgavlen ses et par billedkvadre med ansigter, som vistnok forestiller Kristus og Maria. Inde i kirken ses den romanske døbefont, som har en bred bølgeranke øverst på kummen, som står på en usædvanligt udsmykket sokkel. På nordsiden af triumfvæggen er ophængt en smuk figurgruppe fra 1400-tallet, der forestiller den hellige Anna selvtredie (Jesus, Maria og Marias moder, Anna).

5. Bejstrupgaard

Bejstrupgaard er en af egnens betydeligste gårde. Hans Didrik Kloppenborg overtog gården i 1826. Han samlede jorden og flyttede bygningerne til deres nuværende beliggenhed. I glæde over sejren i treårskrigen byggede han i 1857 det store, flotte stuehus med takkede gavle, kviste og rødt tegltag. Hans Didrik var medstifter af frimenigheden, Frøs Herreds Sparekasse, og han fik stor betydning i de nationale brydninger. Han var dus med Kong Frederik d. VII, der gav ham Dannebrogskorset.

I 1870 byggede han ”Frihed” nord for Kongeåen. Hans dattersøn H.D. Kloppenborg-Skrumsager overtog ”Bejstrupgaard” i 1882. Han var medlem af landdagen i Kiel 1908-1918 og Landstinget for Venstre 1920-28. Gården ejes i dag af Jørgen Kloppenborg Skrumsager, der er fjerde generation.

6. Bennetgaard

”Bennetgaard” er en af de gamle gårde midt i Københoved, ejet af Bennet Olufsen 1761-1802. Den blev 1865 overtaget af Jørgen N.H. Skrumsager, en vestjyde, der blev en af de store i byen; han fik aldrig et godt forhold til sin svigerfader, H.D. Kloppenborg på nabogården ”Beistrupgaard”. Hans datter Jutta overtog gården i 1921.

I 1925 blev jorden solgt fra, og i 1938 blev den omdannet til ”Hvilehjemmet Bennetgaard”. Bennetgaard har lige siden fungeret som sådan. Her kommer der hvert år ældre fra det danske mindretal i Sydslesvig på et tougers ophold. Opholdet finansieres dels af frivillige gaver fra personer og institutioner, dels af gæsterne selv.

7. Københoved Skov

Københoved Skov på 140 ha. er en rigtig bondeskov, da næsten alle gårdene har et areal. Københoved Jagtforening har fra 1931 haft jagten i næsten hele skoven. Her er et rigt fugle- og dyreliv, som kan opleves på vandrestierne eller ved den nyanlagte sø. Her kan man grille, og bliver vejret dårligt, kan man spise i den nybyggede hytte.

8. Københoved

Københoved er en landsby i Skrave sogn, præget af ret velhavende landmænd. Byen var en væsentlig del af danskheden i området mellem 1864 og 1920 og blev kaldt ”det ideelle hjørne”. Københoved bidrog blandt andet i høj grad til etableringen og opretholdelsen af Frimenigheden i Rødding.

9. Lokes Høje

Lige øst for mødet mellem Frihedsvej og Københovedvej viser et lille gravhøjsskilt ind over den store mark. Dér kan man trave op til en velbevaret samling af fire gravhøje fra den ældre bronzealder (1800-1000 f.Kr). Der gik græstørv svarende til adskillige fodboldbaner til højene – det formodes, at kun de mægtigste borgere fik så fin en begravelse. I dag er der bevaret 10-15.000 høje på landsplan, mens man skønner, at der oprindeligt har været 50-60.000. Fra toppen er der en fin udsigt ud over Kongeådalen. Af i dag uvisse årsager har de fået navnet Lokes Høje.