FAQs

Jeg har en idé - hvad gør jeg?

Måske har du fået en god idé inden for friluftsliv men ved ikke helt, hvordan du kommer videre. Her er der lidt forskellige muligheder.

Natur- og stipulje

Vejen Kommune har afsat en natur- og stipulje, hvor du kan søge om tilskud til at genoprette naturen, pleje naturen eller etablere stier.

Læs om natur- og stipuljen

Kontakt Sally Huntingford på 79 96 62 72 

Lokalråd

Det er en god idé at få lokalrådet i dit område med på din idé eller med i dit projekt. Vejen Kommunes lokalråd repræsenterer hvert sit lokalområde, og de arbejder blandt andet med at sikre samarbejde mellem de mange forskellige foreninger og tiltag i lokalområdet. Lokalrådene arbejder ud fra deres lokale udviklingsplaner.

Se lokalrådenes lokale udviklingsplaner

Hvis lokalrådet bakker op om din idé, kan landdistriktskonsulent og fundraiser Marie Bøttcher Christensen rådgive om muligheder for ekstern finansiering.

Kontakt Marie Bøttcher Christensen på 79 96 60 52

Hvordan kommer vores lokale vandre- eller cykelrute på friluftskortet?

Du kan høre mere om mulighederne for at få jeres lokale vandre- eller cykelrute på friluftskortet ved at kontakte Per Johansen i Teknik & Miljø.

Kontakt Per Johansen på 79 96 62 58

Skal jeg have tilladelse til mit friluftsarrangement?

Måske er du i tvivl om, hvor du egentlig må færdes frit, og hvornår du skal have tilladelse til en friluftsaktivitet.

Læs om adgang i naturen på Naturstyrelsens side

Hvis du vil foretage dig noget i en privat skov uden for stier og uden for tidsrummet kl. 6 til solnedgang, skal du kontakte ejeren for at få tilladelse.

Nogle aktiviteter på Naturstyrelsens jord (Jels Søer og Skove samt dele af Åtte Bjerge) skal du søge om tilladelse til.

Søg om tilladelse til arrangement hos Naturstyrelsen

Arrangementer som for eksempel cykelløb og motionsløb kræver også tilladelse.

Søg på samme tid politi, kommune og andre relevante myndigheder