Vi bruger cookies

På dette website bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på hjemmesiden, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.

Til vejen.dk

Sejlads og fiskeri

Vores åer og søer giver mulighed for både at sejle i kano og kajak og for at smide snøren i vandet.

Fisker 245  Kano 245

Sejlads
Du kan sejle i kano, kajak eller robåde på blandt andet Jels Nedersø og Midtsø, Kongeåen og Holsted Å, men der er nogle regler, du skal overholde. Læs om regler for sejlads på åerne, og hvor du må sejle.

Du må sejle frit i kano og kajak på Jels Nedersø og Jels Midtsø - du er altså velkommen til at sætte din egen kano eller kajak i de to søer. Du må bare ikke fiske fra dem, jo mindre du køber et bådtegn fra Jels Fiskeriforening. Straks sejlturen er omme, skal du fjerne din kajak eller kano. Og husk, at sejlads er forbudt på Jels Oversø.

Du må også gerne arrangere ture i kano og kajak på søerne, når bare arrangementerne ikke er kommercielle. Brugerbetaling for at dække direkte omkostninger til turen er i orden, men formålet må ikke være at skabe profit.

Har du lyst, kan du melde dig ind i Jels Roklub.

Fiskeri
Som lystfisker har du rige muligheder for at kaste snøren ud i Vejen Kommune. Du må fiske i Jels Nedersø og Jels Midtsø og Kongeåen, Holme Å, Sneum Å og Holsted Å.

Både i vandløbene og ved Jels Søerne skal du have gyldigt fiskekort og fisketegn. Læs om lystfiskeri - blandt andet om fisketegn og fiskekort, fredningstider og mindstemål.

Jels Søerne: Det er tilladt at fiske i Nedersø og Midtsø, forbudt i Oversø. Læs om  regler for fiskeri i og fiskekort til Jels Søerne på Jels Fiskeriforening.

Kongeåen: Læs om fiskeri i Kongeåen på Sydvestjysk Sportsfiskerforenings hjemmeside samt på  Vejen og Omegns Sportsfiskerforenings hjemmeside

Lej en kano

Du kan leje kanoer her (kontakt dem forud for sejlturen):

Jels Midtsø og Jels Nedersø: 
Jels Voldsted 
Jels Sø Camping 

Kongeåen:
Foldingbro Camping 
Kongeå Camping
Kanocenter Syd

Kano

KontaktCharlotte ThomsenTelefon: 79 96 63 83