Ruten ved Frihedsbroen
En skøn Hærvejens Perle på Kongeåstien, hvor du på en rundtur på 5,7 kilometer oplever åen og landskabet. Ruten ved Jels Midtsø er certificeret som Premium let vandrerute ved Deutsches Wanderinstitut. Så ved du, at oplevelsen er i orden, skiltningen er god, og der er bænke til hvil undervejs.
Du kommer helt tæt på åen på sydsiden, mens du kommer højere op ad ådalsskrænten på nordsiden. Halvvejs krydser du åen på en Kongeåsti-bro. Du går på trampesti, der kan være fugtig i våde perioder. Lad hunden blive hjemme, da du meget af tiden går inde ved græssende køer.
Start og slut er ved Frihedsbroen, der er en del af en spændende historie om grænselandet. I århundreder var Kongeåen toldgrænse mellem Danmark og hertugdømmet Slesvig. Efter nederlaget i 1864 markerede Kongeåen her landegrænsen mellem Danmark og Preussen. Det gjorde den indtil Genforeningen i 1920. Læg mærke til gelænderet i rødt og hvidt, der markerer tilhørsforholdet til Danmark.
Du kan læse mere om Ruten ved Frihedsbroen på Hærvejens hjemmeside og Ruten ved Frihedsbroen ved Deutches Wanderinstitut
Charlotte Thomsen
Skole, Kultur & Fritid
Ring til os
Bemærk
Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.