Kongeådalen
Oplev den skønne ådal ved danmarkshistoriens mest berømte å på Kongeåstien. Du kan både vælge at gå de lange stræk eller kortere rundture. Husk gummistøvlerne, da det kan være vådt på trampestien.
Kongeåstien strækker sig 67 kilometer fra den østlige grænse af Vejen Kommune ud til Vadehavet. Du går på græs, eng og markveje og enkelte steder på asfalt med begrænset trafik.
Du kan tage rundture på 3,5-6,8 kilometer. Det er muligt at krydse åen på en af de nye broer, der har et spænd på cirka 20 meter. Undervejs er der digitale infostandere med wi-fi, hvor du kan læse om ruterne, naturen og historien.
Har du lyst til at sejle på Kongeåen, er det muligt på en 50 kilometer lang strækning fra Andst bro til Kongeåslusen ved Vadehavet.
Der er shelterpladser, toiletter, borde og bænke, vandposter, kano- og handicapfiskepladser langs med stien. Hunde og mountainbikes er desværre ikke tilladt.
Se hele folderen 'Naturperler i Vejen Kommune'
Isfugl - det turkisblå superlyn
Isfuglen er Danmarks mest farvestrålende fugl. Du kan opleve den her ved Kongeåen året rundt. Er du heldig, ser du den sky fugl som en lysende blå og rød streg, der suser hen over vandet. Den lever af fisk og bygger rede i en brink ved vandløbet, hvor den graver en tunnel op til en meter ind i brinken. Navnet kommer af det tyske ’Eisvogel’, der betyder jernfugl på grund af isfuglens metalglinsende farver.
Kongeåstiens app
Med den kortbaserede app ”Kongeåstien” finder du nemt rundt på Kongeåstien og frem til oplevelser og faciliteter tæt på dig. Du finder også spændende viden om naturen og historien.
Appen fungerer, selv om der ikke er mobildækning i området og viser via gps, hvor du befinder dig på ruten. Hent appen i App Store og på Google Play.
Kongeåstien
- Du kan blandt andet parkere ved Frihedsvej 6b, 6630 Rødding
- Se alle p-pladser på appen eller www.kongeåstien.dk
- Rundturen ved Frihedsbroen er 6,8 kilometer og hele stien er 67 kilometer lang
Foto: Fotoklubben ISO6600
Links
Se mere om shelterpladser langs Kongeåstien
Se mere om kanopladser på Kongeåen
På siden 'Før turen' kan du downloade en folder, der viser faciliteterne langs ruten
Kongeåstiens hjemmeside
Charlotte Thomsen
Skole, Kultur & Fritid
Ring til os
Bemærk
Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.