Sundhedssporet i Jels

   

Du kan gå eller løbe ruten ved Jels Nedersø, der er på halvanden kilometer, tage tid på, hvor lang tid det tager og derefter aflæse din kondition på en tavle på stedet.

Terrænet er nogenlunde jævnt uden drastiske stigninger. Dog løber du på en skovsti med trærødder. 

Find vej til Sundhedssporet
Du finder sporet på Søvej i Jels, langs med Jels Nedersø. Sundhedssporets sydlige start eller slut finder du på stien ved træningsredskaberne mellem søbadet og friluftsscenen. 

Der er opsat skilte både her og i den anden ende, der ligger halvanden kilometer mod nord. Du kan starte i begge ender af Sundhedssporet. Der er parkeringspladser tæt på den sydlige ende af Sundhedssporet.

Se folderen om Sundhedssporet i Jels.